Hest bandageret med skinne for at immobilisere benetSom hesteejer konfronteres man på et eller andet tidspunkt med et sår på sin hest. Spørgsmålet er så, hvor alvorligt det er...
I nogle tilfælde hvor såret er meget stort, eller man kan se underliggende strukturer såsom knogle og sener, så er de færreste i tvivl om, at hesten skal tilses med det samme. Derimod er det sværere at vurdere om et lille sår kan få konsekvenser for hestens brug. Det vigtigste er placeringen af såret, er det ud for et led? Dernæst hvor dybt er såret og hvor gammelt er det?
I de fleste tilfælde får man den hurtigste heling og evt. også det bedste resultat, hvis såret kan syes. Jo hurtigere vi kan sy såret desto bedre, men dermed ikke sagt, at der er en gylden krænse for, hvornår såret kan syes.
Vi anvender ofte bandage på sår for at fremme helingen og hæmme at hesten bevæger området. Det er specielt vigtigt ved sår på benene, da bevægelse her kan få et sår til at springe op og sænke helingen. Bensår på heste kan desværre også have en tendens til at hypergranulere, hvilket vil sige, at de danner for meget arvæv og der derved fremkommer en stor arvævsbule.
Bandagering
Såret har flere forskellige faser og i hver fase skal der bruges en specifik type bandagemateriale, hvilket er vigtigt for at få den rigtige heling. Flere af bandagetyperne kan lægge på såret i flere dage og mange gange er det kun nødvendigt at skifte bandagen hver 7. dag, hvilket gør det meget lettere og billigere at administrere.